Første indtryk

Nedenstående tekst er let forkortet og oversat til koreansk til en artikel offentliggjort i Mosim Magazine nr. 18.

Jeg har for nylig påbegyndt et EU-støttet projekt¹ i samarbejde med Mosim og University of Sussex, hvor jeg i tre år skal forske i Hansalim og dets rolle i den kooperative fødevarebevægelse i Sydkorea. I denne artikel vil jeg præsentere mig selv og projektet og dele noget af mit indledende perspektiv på Hansalim-bevægelsen og Hansalim-manifestet.

Hvad angår min akademiske baggrund², har jeg studeret miljø- og samfundsvidenskab, og min ph.d.- og postdoc-forskning har fokuseret på urbanisering og bæredygtighed i fødevaresystemer. Jeg har lært mandarin-kinesisk og tilbragt tid i Wuhan, Kina, hvor jeg har undersøgt spørgsmål om modstandsdygtighed og bæredygtighed i peri-urbane fødevaresystemer³. Jeg har også arbejdet sammen med kolleger i Delhi, Indien, for at forstå byudviklingens indvirkning på landbrugets levebrød og økosystemer. For nylig er jeg blevet interesseret i kooperativers rolle inden for fødevarer og landbrug og potentialet for bæredygtige og regenerative landbrugsteknikker til at erstatte miljøskadelige industrialiserede landbrugssystemer.

Oprindelsen af dette forskningsprojekt

Som brite gift med en koreaner har jeg i mange år haft en interesse for Korea og et håb om en dag at kunne bo og arbejde i Korea med min familie. Da jeg for et par år siden begyndte at søge om støtte til yderligere forskning, søgte jeg derfor for et par år siden efter eksempler på fødevarekooperativer i Korea, som kunne være interessante at undersøge. Det var der, jeg stødte på Hansalim.

Den første ting, der overraskede mig, da jeg læste om Hansalim, var kooperativets størrelse. Jeg havde aldrig hørt om et kooperativ af forbrugere og landmænd sammen, der havde nået mere end et par hundrede medlemmer. Jeg var forbløffet over, at Hansalim var vokset til over 750.000 medlemmer på lidt over 30 år, og jeg undrede mig over, hvordan en sådan vækst var mulig, og om den kunne kopieres andre steder.

Den anden ting, der overraskede mig, var, at kooperativet var en del af en social bevægelse med en økologisk filosofi baseret på de åndelige begreber i den koreanske religion Donghak. Ud fra det, jeg havde læst om kooperativer, syntes de centrale motivationer for samarbejde generelt at være mere økonomiske og fokuseret på de materielle livsbetingelser end på en specifik filosofi om, hvad det vil sige at være menneske. Tanken om, at samarbejde kunne være direkte motiveret af et åndeligt verdenssyn, var fascinerende for mig. Intuitivt følte jeg, at der var noget meget vigtigt ved at gå ud over materialistiske begrundelser for samarbejdsvilje og trække på dybere motiver.

Det var sådan, jeg besluttede at søge om støtte til at bruge tre år på at forske og skrive en bog om Hansalim og til at samarbejde med Mosim om at undersøge, hvilke erfaringer Hansalims erfaringer kan bruges af andre kooperative bevægelser, der forsøger at ændre fremtidens fødevaresystemer. Jeg kaldte mit projekt “Living Together: Hansalim som en model for solidariske veje mod bæredygtige fødevaresystemer”⁴ Jeg valgte denne titel, fordi jeg ønskede at formidle ideen om, at et “bæredygtigt” fødevaresystem er et system, der gør det muligt for mennesker at leve og trives i fællesskab med hinanden og med naturen på en måde, der er til gavn for begge parter.

Et kort resumé af projektet

I de første 6 måneder af mit projekt - september 2021 til februar 2022 - lærer jeg koreansk, hvorefter jeg begynder at deltage i Hansalims aktiviteter og udfører et omfattende feltarbejde for at lære om Hansalims historie og om, hvordan kooperativet fungerer i praksis. I år to vil jeg fortsætte med feltarbejdet og også arbejde på et kort forskningsprojekt i samarbejde med teamet i Mosim om et emne, som vi beslutter i fællesskab. I løbet af projektets tredje år vil jeg vende tilbage til Storbritannien for at engagere mig i kooperative og solidaritetsbevægelser i Storbritannien og Europa og hjælpe dem med at opbygge forbindelser til Hansalim og dele læring.

Målet med min forskning er at studere Hansalims erfaringer og drage erfaringer for andre kooperative grupper og bevægelser i Storbritannien og EU, mens vi stræber efter at ændre vores fødevaresystemer væk fra industrialiserede modeller og hen imod en mere retfærdig og bæredygtig fremtid.

Mine første indtryk af Donghak, Hansalim og Manifestet

Som forberedelse til projektet har jeg lært mere om Hansalim-bevægelsen ved at læse Chondogyo-skrifterne⁵ og ved at hjælpe med oversættelsen af Hansalim-manifestet som korrekturlæser. Det har været en meget interessant måde at begynde at lære om de store ideer bag dannelsen af Hansalim på.

Da jeg læste Chondogyos skrifter og Manifestet, stødte jeg på mange temaer, der ligner andre religiøse og filosofiske idéer, som jeg er mere fortrolig med, såsom Guds intime tilstedeværelse i alle ting og kontemplation og indre stilhed som vejen til at legemliggøre den guddommelige ånd i det daglige liv. Disse ligheder synes mig at være i overensstemmelse med Suuns egen påstand om, at den himmelske vej, som han underviste i, var en universel sandhed for hele menneskeheden. Han syntes at se den som indeholdende den samme sandhed, som lå i hjertet af de store verdensreligioner, men som de almindelige udtryk for disse religioner næsten havde glemt. Jeg synes faktisk, at det er opmuntrende, at der er resonans mellem Suuns idéer og de ofte undertrykte stemmer inden for kulturer og religioner over hele verden, der taler imod de destruktive og undertrykkende tendenser i de dominerende politiske, økonomiske og religiøse magtstrukturer.

I Chondogyo-skrifterne læser jeg Suuns besværgelse, som jeg mener omfatter Donghaks centrale lære om, at den guddommelige ånd (Hanullim) er i alle ting, og at mennesker derfor også bærer Gud i sig. Men på grund af egoisme og negative påvirkninger udefra har menneskene glemt denne sandhed om, at de grundlæggende er ét med Gud, og de handler sædvanligvis i modstrid med Vejen. Dette er årsagen til menneskelig lidelse og ondskab. For at genvinde enheden med Gud må man kultivere Guds sind i sig selv og handle retfærdigt over for andre. Når mennesker dyrker denne himmelske vej, begynder en ny verden at gry, et “himmeriges rige på jorden”, som i sidste ende vil komme til at omfatte hele kosmos, ikke gennem en voldelig revolution, men gennem “naturlig tilblivelse”.

Jeg finder dette verdenssyn meget inspirerende, og det giver en dyb genklang med min egen livsrejse. De dybe begreber i Chondogyos skrifter og skrifter er fascinerende for mig, og jeg ser frem til at udforske dem yderligere, efterhånden som min forskning fortsætter. Jeg er især interesseret i den praktiske betydning af disse idéer for dagliglivet og især i forhold til mad og landbrug.

Efter at have læst Chondogyo-skrifterne begyndte jeg at læse korrektur på oversættelsen af Hansalim-manifestet og konstaterede, at Suuns og hans tidlige tilhængere havde udviklet deres idéer til en opfordring til praktisk handling for at forny verden. Jeg var imponeret over, hvordan manifestet fremhævede den mekanistiske verdensopfattelse som den fælles kilde til de destruktive træk ved de moderne kapitalistiske og kommunistiske systemer. Jeg havde læst lignende tanker i den britiske filosof Mary Midgleys forfatterskab⁶, men i Manifestet forklares det mekanistiske verdensbillede og et alternativt åndeligt verdensbillede med henvisning til forskellige filosofiske og kulturelle idéer, hvilket giver et supplerende argument til Midgleys og går videre ved at udvikle en specifik etik for samlivet med hinanden og naturen.

Der er to ting, der har gjort et dybt indtryk på mig efter at have læst Manifestet og lært Hansalim og Mosim-teamet at kende i løbet af de sidste par måneder. For det første er det ærbødighedens holdning over for sig selv og andre; for det andet er det ærbødighedens holdning over for den ikke-menneskelige verden, som kommer til udtryk i symbolikken med at spise og levere mad, der forener mennesker med den ikke-menneskelige verden gennem landbruget som en aktivitet i samarbejde med naturen og Hanullim.

Ærbødighed over for sig selv og andre

Manifestet opfordrer indtrængende folk til at ære alle mennesker og alle ting som Hanullim og til at dyrke Hanullim-sindet i sig selv som et frø, der skal plejes for at vokse til modenhed. Dette viser en holdning af radikal respekt for sig selv og andre som individer, samtidig med at man anerkender den grundlæggende enhed mellem alle som bærere af det samme guddommelige liv. Med Manifestets ord betyder det, at samfundet er:

“ikke blot en samling af individer, men skal være et fællesskab, hvor individerne som dele og samfundet som helhed bliver holistisk integreret. Mens mennesker lever symbiotisk ved at samarbejde med deres naboer, bør de ikke miste deres autonomi, men finde en vej, der fører til ægte selvrealisering.” (Manifest V.3⁷).

Jeg mener, at en af Manifestets store styrker er, at det ikke stopper ved at sige, hvad der er galt med verden, men går videre og tilbyder en vision om en bedre verden, som er dybt tiltalende og inspirerende. En af de sætninger i Manifestet, der rørte mig mest, var følgende:

“Choe Sihyeong siger, at når folk behandler andre mennesker som Hanullim, kan de gøre verden sublim…” (Manifest V.3)

Jeg synes, at dette udsagn peger på en central sandhed om, at verden virkelig kan gøres bedre, ikke ved at eje flere ting, men ved at arbejde sammen for at reparere verden og lære at være venligere mod os selv og hinanden - for virkelig at lære, hvad det vil sige at behandle andre mennesker som Hanullim.

Samarbejde med den ikke-menneskelige verden

Manifestet beskriver mad som et offer til sig selv som Hanullim, som bør modtages med taknemmelighed over for naturen og de mennesker, der har samarbejdet med naturen for at opnå den. At spise ses således som en handling af enhed med hele livet og symboliserer samarbejdet mellem hele det menneskelige samfund, fordi denne mad er et bidrag, der er ydet ved andres arbejde og modtaget af den, der spiser. Bønnerig spisning er således den handling at spise som et løfte om taknemmelighed for at give tilbage, hvad man har modtaget fra Hanullim, jorden og sine naboer.

Jeg ser dette princip udtrykt i Hansalims tilgang til landbruget. Ved at fremme regenerative landbrugsmetoder skaber Hansalim en god cirkel mellem mennesker og jord, som genopbygger jordens sundhed og den lokale biodiversitet, hvilket igen kan gøre jorden mere frugtbar og modstandsdygtig.

Dette er en grundlæggende anderledes form for landbrug end konventionelle systemer. Det konventionelle landbrug behandler jorden som en ressource og søger at kontrollere og manipulere naturlige processer med maskiner og kemikalier og udvinde alt af værdi fra jorden. Dette ødelægger i sidste ende økosystemerne og forstærker afhængigheden af kunstige input og kontrolforanstaltninger såsom pesticider og antibiotika og frigiver kulstof og metan til atmosfæren, hvilket bidrager til den globale opvarmning.

En af de ting, jeg finder mest spændende ved Hansalim, er, at det er en pioner inden for regenerativt landbrug. I de senere år er begrebet regenerativt landbrug blevet mere og mere synligt i Europa og Nordamerika. ^7 Som et bredt begreb omfatter det landbrugsmetoder, der søger at samarbejde med naturen ved at bevæge sig væk fra forenklede landbrugsøkosystemer og hen imod mere biodiverse landbrugssystemer, der integrerer flere elementer såsom træer, fødevareafgrøder, dækningsafgrøder, dyr og dyrkning uden jordbearbejdning for at skabe produktive fødevarelandskaber, hvor hvert element arbejder i symbiose med det hele, og hvor intet går til spilde. Regenerative landbrugsmetoder ses i stigende grad som potentielt levedygtige alternativer til industrialiserede fødevaresystemer. De kan gennemføres i små og mellemstore skalaer, hvilket gør dem særdeles velegnede til at blive anvendt i kooperative landbrugssituationer. Endvidere kan disse metoder i stedet for at frigive kulstof returnere kulstof til jorden, hvilket potentielt kan ændre landbruget fra at være en nettoudleder af CO² til at være en teknik til CO²binding.

Værdien af Hansalims erfaringer

Hansalims erfaring med at opbygge et stort forbruger-producentkooperativ omkring regenerative landbrugsprincipper giver virksomheden en unik position. Hansalim har et væld af kollektive erfaringer omkring mulighederne og udfordringerne ved samarbejde som en bevægelse til at ændre sind og relationer mellem mennesker og med naturen. Lige så værdifuld er Hansalims erfaring med at udvikle og forvalte regenerative landbrugssystemer, der effektivt kan levere fødevarer af høj kvalitet til hundredtusindvis af mennesker.

Jeg mener, at Hansalim ved at dele og reflektere over denne erfaring kan yde et stort bidrag til at fremme en stærk synergi mellem kooperative fødevaresystemer og regenerative landbrugsprincipper i hele verden. Ikke alene det, men jeg mener også, at Hansalim har potentiale til at bygge videre på sin størrelse, erfaring og ekspertise og gå forrest som innovator inden for solidaritetsbaserede regenerative fødevaresystemer. Jeg er begejstret over at kunne spille en lille rolle i denne bestræbelse gennem mit eget forskningsprojekt.

Konklusion

I dag står vi over for det, der synes at være den sidste krise for menneskeheden. En tilsyneladende apokalyptisk kombination af katastrofale klimaændringer, økologiske udryddelser, udbredt forgiftning af vores luft og vand, forurening af næsten alle levesteder på jorden med mikroplast, den forværrede fragmentering af samfund, der drives fra hinanden af vrede og had, og alt sammen forværret af, hvad der ser ud til at blive en ny æra af pandemier, der drives af industrialiseret landbrug og vores egen ødelæggelse af naturlige levesteder.

En vigtig indsigt, som jeg tager med mig fra Manifestet, er, at den grundlæggende løsning på disse mange kriser ikke ligger i teknologiske løsninger, men i en dybere transformation af den menneskelige bevidsthed og den måde, vi lever sammen på.

“Der kræves en ægte fælles opvågnen af os i dag - en opvågnen, der stræber efter sparsommelighed frem for spild, samarbejde frem for konkurrence, åndelig modenhed frem for materiel vækst, symbiose frem for egoisme, social retfærdighed frem for egoistisk selvhævdelse, forening frem for splittelse.” (Manifest V.3)

Jeg finder håb i tegnene på, at der er en voksende bevægelse af mennesker og grupper som Hansalim rundt om i verden, der på deres egen unikke måde arbejder hen imod netop en sådan opvågning.